DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND BLINDES ARBEJDE

Blindes Arbejde er en erhvervsdrivende fond, der skaber arbejdspladser til borgere, der er blinde eller stærkt svagsynede. Den gode historie hos os er, at vi skaber balance mellem godt håndværk og socialøkonomisk bæredygtighed.

FORMÅL

Blindes Arbejde er en erhvervsdrivende fond med et formål om at uddelingsmidler (såfremt der er overskud) skal geninvesteres i virksomheden til gavn for at skabe flere arbejdspladser til borgere, der er blinde eller stærkt svagsynede.

HISTORIE

Blindes Arbejde blev stiftet i 1929 som aktieselskab, fra 1984 var virksomheden selvejende revalideringsinstitution med driftsoverenskomst i Københavns Kommune. I 2005 blev virksomheden etableret som selvstændig erhvervsdrivende fond. Siden stiftelsen har virksomheden været landsdækkende. I 1950 og 60’erne med over 300 medarbejdere og 12 butikker, hvorefter alle butikker blev nedlagt i starten af 1980’erne.

I starten af 1990’erne indledtes etablering af de nuværende butikker med en butik i det indre København, som åbnede i 1993, og herefter fulgte en butik i Aarhus i 1999. Herefter var åbning af butikkerne i Horsens i 2005 og i Odense i 2008.

I 2015 åbnede vi en butik i Slagelse med en særlig kobling til genbrug. Denne butik har vi desværre måtte lukke igen i 2018. I 2019 åbnede vi endnu en butik i Ikast-Brande. Denne butik har vi desværre også måtte lukke igen.

Gennem årene har omfanget af samarbejdspartnere i kommunerne, i erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører også været skiftende.

Formål

Med et socialt formål
Med et beskæftigelsesmæssigt formål